onsdag den 28. januar 2015

Sommertøj til lillepigen❤️

Glæder mig så fantastisk meget til forår, sommer, kolonut og sol!!!
Og nu er vi klar med sommertøjet til Carla-Sofie.. 

Normalt deler jeg ikke alle mine indkøb på bloggen men de her sæt er bare så fine at de selvfølgelig skal på. 


De er syet af Jeanette fra Klokkeblomst som laver de fineste ting i de flotteste stoffer.. Se hendes side her på facebook, der er så mange fine ting!

Sommer kom an!❤️


tirsdag den 27. januar 2015

Så er aberne sammen❤️

Så er aberne sammen❤️ 

Den lille abe fik bedstemor i mandelgave og den store fik Sylvester i fødselsdagsgave igår og den skulle selvfølgelig med på besøg hos Bedsterne idag... 

Opskriften er fra Kreaposen og den store er blot hæklet med dobbeltgarn.


fredag den 23. januar 2015

Mormors medalje

Da Sylvester i sin tid blev opereret for brok fik han en fin medalje fordi at han havde været så dygtig.. Så nu da mormor er blevet opereret syntes han at hun da også skulle have en medalje..

God ide Sylvester❤️ 






tirsdag den 13. januar 2015

Hæklet vest i tykt Alpaca

Jeg elsker veste til Carla-Sofie og her er den sidste der er røget af pinden❤️


Jeg har hæklet den i 100% Alpaca og den er super blød. Der findes stort set ingen opskrifter på hæklede veste så jeg designer dem altid selv. 
Denne er hæklet i fastmasker lige op og ned og så har jeg lavet en lille slids i nakken så den er nem at få over hovedet. Normalt laver jeg veste efter mål på en hvilken som helst bluse som passer rigtig fint- og så hækler jeg den et par masker bredere så der er plads til en body eller bluse indenunder. 


Super blødt Manu garn i 100% Alpaca ❤️




søndag den 11. januar 2015

Hæklet dukkesengetæppe

Ingen dukkeseng uden sengetæppe❤️ 
Og jeg lader ikke en chance gå forbi for at lave endnu et projekt :0)
 

Så jeg fandt alle mine garnrester frem og fik hæklet et fint lille tæppe til Carla-Sofies dukker, som selvfølgelig skulle passe til både seng og sengetøj i farverne.. 



Uh hvad bliver det næste projekt?:0)

Dukkesengetøj


I fødselsdagsgave fik Carla-Sofie den fineste dukkeseng, en orange "Juno" seng fra Smallstuff og den er så fin..


Så jeg gik igang med projekt dukke-sengetøj, stoffet skulle passe perfekt til sengen og jeg endte med at finde det brune stof i Stof og stil. 

Madrassen med røde blomster syede jeg af bedstemors gamle tørklæde.. 




Genbrug❤️

fredag den 9. januar 2015

Sylvesters abe❤️

Til jul hæklede jeg den lille berygtede abe, det var en gave til bedstemor. Da Sylvester så den, blev han helt forelsket ! " mor, jeg ønsker mig sådan en abe med de der arme, så den kan hænge på min seng"❤️

 Og så måtte mor igang...



Denne gang ville jeg lave en større udgave, så derfor hæklede jeg med dobbelt garn på pind 5, og det lykkedes da også meget godt!



Nu håber jeg bare at min lille store dreng bliver glad for den i 5 års fødselsdagsgave ❤️